Tækkelauget

Tækkelauget er en forening af selvstændige tækkemænd, der ønsker at sikre høj kvalitet af tækkearbejde til glæde for alle vores kunder.

Tækkelauget har eksisteret siden 2001. Lauget har siden da – ud over at sikre et højt håndværksmæssigt niveau – haft til opgave at koordinere tækkemændenes fælles interesser på landsplan.

Alle Tækkelaugets medlemmer er dækket af Byg Garanti. Det betyder, at du uden ekstra beregning både får sikkerhed for godt håndværk. Og også garanti for en hurtig løsning, hvis der opstår en fejl eller sker andre uforudsete ting. 

Ligeledes stiller Tækkelauget selv en række faglige krav til, hvem der kan blive medlem. Alle, der søger om optagelse, skal derfor godkendes af foreningens bedømmelseskomite. Komiteen sikrer at nye medlemmers arbejde lever op til Tækkevejledningen.
Medlemmerne skal også leve op til en række etiske regler som gavner alle parter.

Tækkelauget har også været med til at etablere tækkemands uddannelsen. De har i dag også indflydelse på uddannelsens indhold og faglige niveau. Det sker gennem aktiv indsats i de faglig udvalg og udpegning af skuemestre.

Vælger du en tækkemand fra Tækkelauget, er du derfor helt sikker på at være i trygge hænder og få et kvalitets stråtag. 

Tækkelauget

Østjysk Tække- og Tømrerfirma er medlem af Tækkelauget. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på dit tækkeprojekt!